Interview med Klaus Ren - Jet-Time

   

 

  

 

Udgivet: 2007

Forfatter: Emil Blücher

 

Jet-Times første fly: OY-JTA

 

 ____________________________

____________________________

Valgmuligheder:

 

Jet-Time interview på Flyfreak.dk

Flyfreak / Artikler / Interview med Klaus Ren

 
 

 

 

 

Det går rigtig godt for Danmarks nye charterflyselskab Jet-Time, 
faktisk så godt at deres tredje fly nu er ved at blive bestilt.
Flyfreak.dk har sammen med Jet-Time’s Adm. direktør Klaus Ren (tidligere flyvechef 
i Maersk Air), kigget tilbage på den gang i marts 2006 hvor selskabet blev stiftet,
samt hvad fremtiden måske bringer.

 
Nu er det lidt over et år siden at Jet-Times fly gik på vingerne for første gang,
dengang var det med leasede fly, fra blandt andet Sterling Airways og et Østrigsk luftfartsselskab.
Klaus Ren fortæller at den store efterspørgsel på fly, gjorde leasning af flyene langt vanskeligere
end han forventede. Men på de fleste områder er han tilfreds, ”Jeg vil ikke sige at det er gået
bedre end forventet, men at det meste, bortset fra at flyleveringerne der ’drillede’, er gået stort
set som planlagt. I vores oprindelige forretningsplan regnede vi med, fuld produktion til to fly i
perioden fra oktober 2006 frem til april 2008, og derefter tre fly. Som det ser ud lige nu er det
faktisk stadig sådan tingene udvikler sig. Så altså efterspørgsel som forventet”
 
Jet-Time vs. Maersk Air
Jet-Time har baggrund i Maersk Air, hvor en stor del af ledelsen stammer fra. Da selskabet blev
slået sammen med Sterling, blev der derfor fyret meget personale, og det var med til at skabe Jet-
Time. ”Havde Maersk Air – ligesom Sterling - udviklet sig mere og mere, som en selvstændig udbyder
af billige ferierejser, vil jeg bestemt ikke udelukke, at nogen ville have set samme mulighed, som vi
så i foråret 2006. Så havde direktøren jo nok bare ikke heddet Klaus Ren”Klaus Ren fortæller til
Flyfreak.dk at der er mange forskelle på Maersk Air og Jet Time. ”Nogle af forskellene drejer sig om 
princippet, kun at drive Business to Business virksomhed, andre om at udnytte de fordele man har
som nystartet firma hvor alle ’vi-plejer’ reglerne kan smides overbord. Maersk Air’s tilknytning til A.P.
Møller gruppen var på en række områder meget fordelagtig,  men på andre områder var virksomhe-
den  også bundet, til at skulle følge nogle interne spilleregler. Her er vi i Jet Time anderledes frit stillede, 
- en frihed vi benytter os af på flere områder” 
 
Jet-Time udvider sin flyflåde med en Boeing 737 
 
Snart bliver Jet-Times tredje Boeing 737-300 taget i brug, konceptet er det samme som ved Jet-Times 
andre fly: Jet-Time køber en Boeing 737-300, som er sidst i teenageårene, hvorefter flyet ommales og 
genregisterets. 
 
Flyfreak.dk har bedt Klaus Ren om at kigge 5 år ud i fremtiden, er det kun Boeing 737-300 der er i 
flåden? ”Umiddelbart koncentrerer vi os om at blive gode til at betjene det marked vi opererer i lige nu. 
Men på den anden side har vi jo fra begyndelsen sagt at vi vil bevæge os i den retning vores kunder 
beder os om. Så længe vi tror på de forretningsmæssige muligheder, og hvis ikke vores økonomiske 
risiko ændres voldsomt. Om fem år har vi forhåbentlig lidt mere end tre fly,men om vi også opererer 
andre typer tør jeg simpelthen ikke gætte på.” 
 
Modificeringer på Jet-Time’s fly 
 
Når turen går syd på, sætter mange forbrugere stor pris på, at flyet indeholder et underholdnings-
system med radio og tv. 
På trods af det har Jet-Time valgt ikke at installere et sådant anlæg i deres fly, selvom langt største-
delen af selskabets kunder er charter turister. ”Omkostningerne til at installere den slags udstyr i B737
-300 fly er simpelthen alt for store. Vi har, som et alternativ valgt at udleje PSP’er med tilhørende film 
ombord på de længere flyvninger, og den løsning virker faktisk ganske godt. Men når vi en gang i frem-
tiden skal til at tænke på nye fly, er det bestemt noget vi vil overveje” 
 
Jet-Time kommer med på ”winglet bølgen” 
 
Sterling har i den seneste tid, fået monteret winglets på flere 
af deres nyeste Boeing 737´er, og når det bliver muligt at montere winglets på deres Boeing 737-500, 
er de klar til det.  ”Jeg kan oplyse at vi hos Jet- Time også planlægger at montere winglets, og at første 
sæt netop er ved at blive indkøbt.Jeg kan godt forstå at Sterling monterer winglets, da det med de 
meget høje brændstofpriser giver meget god mening, at investere de tre-fire millioner kroner pr. fly, da 
3-5% brændstofbesparelse sikreat pengene er hjemme igen i løbet af to til tre år” Mange kender ikke 
Jet-Time Mange mennesker kender ikke Jet-Time, men det har ingen betydning siger Jet-Time ”Som 
Business to Business udbyder, er det netop vores opgave at ’overlade scenen’ til vore kunder som er af-
hængige af at sælge billetterne til forbrugerne. Selv i vores logo og flybemaling har vi forsøgt at ’nedtone’ 
vores branding for at ’give plads’ til vore kunder, hvad enten de er charterrejserbureauer, eller firmaer 
der har chartret hele flyet til en tur med kunder og/eller medarbejdere.”
                                             Flyfreak.dk - Flyspotting, luftfart og fotografering    Copyright Emil Blücher - All rights reserved